Besøg nærområdet
Når du opholder dig på Kalundborg Camping, er det også muligt at udforske området, besøge seværdighederne og få nogle gode og hyggelige stunder i Kalundborg og omegn. Nedenfor har vi samlet nogle seværdigheder og aktiviteter, som vi anbefaler.

Røsnæs Fyr
Fyret er bygget i 1844-46, hvor der tidligere havde ligget et forsvarsbatteri. Røsnæs Fyr har åbnet for en udstilling langs med trappen op til toppen. Udstillingen fortæller blandt andet om de krige, som Røsnæs Fyr har været en del af.
I årenes løb er mange skibe forlist på Røsnæs Rev. Derfor opførtes i 1939 et fremskudt fyr, kaldet Røsnæs Puller, ved revets spids ca. 2 km fra land.
Som noget nyt er det besluttet at holde åbent på alle lørdage og søndage i hele sæsonen fra påsken og frem til sidste uge i efterårsferien. Derudover er der åbent alle dage i forbindelse med St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag og i pinsen. På alle åbningsdage i weekenden og andre helligdage er der åbent fra kl. 11.00–16.00.
Loch Ness
Loch Ness er en lille oase, som er etableret efter grusgravningen, som ophørte i 1970, og det ligger ca. 4 km. nordøst for Kalundborg.
Fra 0 til 100 år – Alle er velkommen i området, og der er plads til rigtig mange. Husk! Der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning – så pak madkurven eller kaffekurven og tag afsted!
Der er bordbænkesæt overalt i området, og der er plads til 45-50 samt 25 personer under tag i to huse og ca. 240 siddepladser i alt. Derudover er der to legepladser, en skrænt med træer og tov, hvor børnene kan kravle eller løbe op og ned af, og der er en bunke træ (pinde) til at lege med.


Fiskeri
Jeg har hermed fornøjelsen af at byde dig velkommen til en af Danmarks mest særprægede og smukke egns dele, Kalundborg-egnen. Istiden har sat sine dybe spor og efterladt et utroligt varieret landskab, der veksler fra høje bakker, dybe dale, stejle klinter ned til vandet og flade sandstrande. Området har et meget rigt dyreliv og er en perle for enhver naturelsker.
Kalundborg-egnen ligger ud til Storebælts strømfyldte farvande og den smukke Sejerøbugt. Fra Reersø i syd til vindekilde i nord er der ca. 140 km. kyst, der kan fiskes fra. Jeg har fisket i disse farvande i mange år og har fanget torsk, rødspætter, skrubber, isinger, tunger, pighvar, havaborre, hornfisk samt min store forkærlighed havørreden, som jeg har fanget tusinde af.
Men ikke kun langs kysten er der fortrinlige fiskemuligheder. Vil man hellere fange torsk, makrel eller fladfisk, skal man blot en tur på havet med en af områdets kuttere, hvor de lokalkendte skippere kender de bedste fiskepladser.
Kaldred Put and Take
Kaldred Put and Take ligger i et naturskønt område i midten af Eskebjerg, som byder på både ørredfiskeri og størfiskeri for alle aldre. Put and Take-søen har åbent fra solopgang til solnedgang (stør dog undtaget, hvis der købes 24 timers kort).


Kalundborg Golfklub
Golfklubbens 18 hullers golfbane er anlagt i et kuperet og højt beliggende terræn på den smukke Røsnæs halvø. Banen har karakter af en seaside bane, idet den ligger åbent med vidt udsyn over land og omkransende vande. Banen er normalt spilbar det meste af året på grund af den høje beliggenhed og de milde vintre. I tilknytning til banen findes driving range, putting green og par 3-bane.
Klubben har ca. 600 medlemmer, hvilket giver god plads til gæstespillere, som altid er velkomne. Klublokalerne med tilhørende omklædnings- og badefaciliteter er indrettet i en ældre 2-længet gård. I sommerhalvåret er køkkenet åbent dagligt fra kl. 13 til 15, men mad kan bestilles forud ved at kontakte housekeeperen på tlf. 59501385. Klubbens pro træffes alle dage ekskl. fredage i sommerhalvåret på tlf. 5950 8861.
Landbrugsmuseet
Landbrugsmuseet er placeret i den gamle tyrestald på Birkendegaard. I 1994 påbegyndtes indretningen af Landbrugsmuseet af en række frivillige og entusiastiske mennesker. Museet åbnede officielt i 1997. I 2004–2005 blev der foretaget en gennemgribende nyindretning med bl.a. nye kontor- og mødefaciliteter.
Der er indrettet ’båse’ med hver sit emne, f.eks. dagligstue, køkken, barneværelse, mejeri, skomager, smed osv. Landbrugsmuseet ligger ca. 8 km. øst for Kalundborg.


Dyrehøj Vingaard
Dyrehøj Vingaard ligger på det solrige Røsnæs ved Kalundborg og er Danmarks største vingård med 26.400 planter. De første planter blev sat i 2008. De kalkholdige skrænter og det kølige klima giver et fantastisk grundlag for at dyrke druer. I vinkælderen bliver RÖS skabt af vinbonden og hele teamet bag vingården.